top of page

Kei Shiogai

Et japansk input til Bourgogne i evig bevægelse
IMG-20220326-WA0006.jpg
Kei Shiogai - Kei Shiogai, Gevrey-Chambertin

Bourgogne bliver ved med at udvikle sig. Nye talenter indtager scenen og får omgivelserne til at spærre øjnene op. Den unge Kei Shiogai legemliggør et Bourgogne i evig bevægelse. Oprindeligt fra Tokyo fik Kei øjnene op for vin gennem forskellige job i vinbranchen. Et ønske om at arbejde med vinproduktion førte ham i 2014 til Bourgogne. Parallelt med studier i landbrug og ønologi i hhv. Beaune og Dijon arbejdede han hos Philippe Pascalet i Beaune, Armand Rousseau i Gevrey-Chambertin og senest Domaine Roulot i Meursault.
Med årgang 2020 lancerede Kei vin i eget navn via opkøbte druer fra meget attraktive parceller i bl.a. Pommard, Gevrey- og Charmes-Chambertin. Der er kun produceret 8.000 flasker i debutårgangen.
Kei har selv overvåget arbejdet i marken. Han har et særligt fokus på millerand druer og lave udbytter for at opnå høj kvalitet og koncentration. Han vinificerer i hele klaser med den naturlige gær og uden tilsætning af sulfitter. Kei forsøger at skabe en egen, kompromisløs stil. Han ønsker, at vinene både skal være klassisk burgundiske, men også vildt originale. Med afsæt i erfaringerne fra sine burgundiske arbejdsgivere og kolleger, er han villig til at tage en del risici under vinificeringen for at opnå det bedst mulige resultat. Vinen lagrer hen over to vintre (18 måneder). Tid er også en faktor hos den unge Kei.
Resultatet er forbløffende: aromatisk intensitet og koncentration, silkeblød tekstur, kraftfulde, men delikate tanniner, stor længde, blomster- og urtepræg. Det er vine, der gør indtyk!

Kei producerer følgende cuvéer: 

Hvide

Alsace Grand Cru Riesling Brand: Biodynamisk cuvée. Meget lavt udbytte 

Bourgogne blanc Pellans: Unge chardonnaystokke lige under Meursault-Charmes 1er cru 
 

Røde

Pommard: Blanding fra tre parceller Les Cras, Rue au Port og La Croix-Planet, beliggende i de lavere områder.
Pommard Poisots (cuvée millerandée): Fra parcel beliggende på Volnay-siden. Små klaser af millerand-druer,
Gevrey-Chambertin: fra les Baraques, som er et clos beliggende i landsbyen (men kan ikke benævnes som sådan, da det ikke er klassificeret som en parcel)
Gevrey-Chambertin Baraques (cuvée millerandée): En tredjedel af druerne fra les Baraques producerer de små millerand druer. De høstes og vinificeres separat og indgår i denne cuvée. .
Gevrey-Chambertin 1er Cru Cherbaudes: Parcel beliggende lige under Chambertin Clos de Bèze Grand Cru, 
Charmes-Chambertin Grand Cru: Biodynamisk cuvée. Meget lavt udbytte

Vinene er meget efterspurgte, så kontakt os gerne, hvis du ønsker en allokation.

IMG_20211209_230927_701.jpg
IMG-20220326-WA0005.jpg
20220127_164707.jpg
received_1043881822759203.jpeg
bottom of page