top of page
Høj elegance fra en af Spaniens hotteste vinmagere... 
Fernando García!

Bodega Marañones

xgeografia-header.jpg.pagespeed.ic.FGn8h
Bodega Marañones, Fernando García, Sierra de Gredos

En relativt ny producent med 28 ha vinmarker i San Martin de Valdeiglesias i D.O. Vinos de Madrid. Stilmæssigt matcher vinene dog ikke denne D.O, men mere vinene fra Gredos Bjergene. Dette hænger sammen med, at jordbund og mikroklima hos Bodegas Marañones er meget lig forholdene i Gredos Bjergene. Selvom der ikke findes en D.O. for Gredos vinene endnu, er Gredos hjemmested for en gruppe unge, passionerede, innovative og dygtige vinproducenter. 

 

Vinmarkerne ligger relativt højt (650-850 meter over havets overflade), hvorfor man oplever store temperaturudsving over døgnet. Kølige nætter påvirker druernes modningsproces, og dette giver vinene friskhed og struktur. Jordbunden indeholder en del kvarts, granit, gnejs og skiffer, og er ret sandet i strukturen. Alle disse faktorer er vigtig, for at kunne producere vine så langt sydpå, uden at de får præg af områdets varme, og deraf følgende meget modne druer. 


Vinmager Fernando García (også vinmager hos Comando G) arbejder økologisk, da han mener, at det giver det bedste resultat. Der pløjes med æsel i 4 af markerne på grund af hældningen. Plukning og beskæring sker ved håndkraft. Ved hjælp af hård beskæring og minutiøst arbejde i markerne, prøver man at forlænge modningsprocessen, dermed kan Fernando og hans hold producerer fuldmodne vine, som er i perfekt balance med syre og tanin. Høstudbyttet er lavt, omkring 20-30 hl./ ha. for Grenache, og 10-20 hl./ ha. for Albillo.

 

Det tørre klima giver sjældent nogen problemer med skadedyr eller sygdom. Fernandos største udfordring, er samtidig også det, der gør vingården unik. Altituden og klimaet fra de nærliggende bjerge påvirker temperaturen, hvilket øger risikoen for sen forårsfrost.


De hvide Albillo vine gærer koldt med drueskind, og presses mekanisk – lagring sker i 500-700 liters let ristede egetræsfade i 8-12 måneder. 
De røde vine gærer typisk i hele klaser med stilke i tanke af fransk eg. Druerne fodtrampes. Gæring sker ved lav temperatur og lagring på 500-700 liters egetræsfade. Til alle vinene bruger man kun druernes naturlige gær.

Fernando García producerer følgende vine:

”Picarana” – Hvidvin på 100% albillo fra 4 forskellige marker med 4 forskellige forhold for jordbund og klima. Jordbunden er hovedsagelig granit. Vinstokkene er 30-70 år gamle. Navnet refererer til en fugl, der bor i områdets højeste bjerge. Årsproduktion ca. 12.500 flasker.

”Darío” – Rødvin på 100% Morenillo, som er en lokal druesort, der ligner lidt Poulsard fra Jura. Stokkerne er 60-70 år gamle og vinificeret i 8-9 måned på barriques. Årsproduktion er under 1000 fl. 

”Treintamil Maravedies” – Rødvin på 90% garnacha og 10% diverse lokale druesorter fra 6 forskellige marker med 6 forskellige forhold for jordbund og klima. 30-70 år gamle vinstokke, der ligger omkring 800 meter over havets overflade. Årsproduktion ca. 22.000 flasker.

”Marañones” – Ufiltreret rødvin på 100% garnacha fra 3 forskellige nordvendte marker på bjergskråninger med hver sine forhold for jordbund og klima. 50-70 år gamle lavtydende vinstokke dyrket i mellem 750 og 850 meters højde. Årsproduktion ca. 5.000 flasker.

”Labros” – Ufiltreret rødvin på 100% enkeltmarks-garnacha fra det lille bjerg La Dehesa. Marken er vestvendt og er på bare 0,7 ha. med 70 år gamle lavtydende vinstokke, der producerer små klaser Årsproduktion ca. 2.000 flasker.

”Peña Cabellera” – Ufiltreret rødvin på 100% enkeltmarks-garnacha fra nordvendt bjerg-vinmark på 1,5 ha. med 50-70 års gamle vinstokke. ”This is a wine about lenght, complexity, tension and vertical lift.” 2013 fik 94 points på erobertparker. Årsproduktioner er ca. 2.500 flasker.

xvinos-header.jpg.pagespeed.ic.7Zi992HAd
xtrabajos-header.jpg.pagespeed.ic.FLbo-z
xfernando.jpg.pagespeed.ic.tAJZxykkAt.jp
xelaboracion.jpg.pagespeed.ic.d7GpQXyhNa
xcompromiso001.jpg.pagespeed.ic.O8xM86lW
bottom of page