top of page

Champagne Lacourte-Godbillon

Champagne Lacourte-Godbillon

Over 40 parceller dyrket økologisk med målet om friske, florale og præcise vine.
lacourte 1.jpg
Champagne Lacourte-Godbillon - G. Lacourte & R. Desvignes, Ecueil

Champagne Lacourte-Godbillon ligger i Ecueil, som er klassificeret som 1. cru. Den lille landsby ligger på de vestlige skråninger af Montagne de Reims, få kilometer fra Reims´s sydlige grænse. Geraldine og hendes mand Richard har drevet domainet siden 2006, hvor de overtog de 8,5 hektar fra Geraldines forældre. Domainets historie tilbage i tid er typisk for området: størstedelen af produktionen blev købt af de store huse, hvor bedsteforældrene og forældre fokuserede mere på dyrkning af markerne end selve produktionen af Champagne. Det var først i 1968, at forældrene Jean-Guy og Claudine lancerede deres eget mærke under Champagne Lacourte-Godbillon.

 

Drue-sammensætningen på alle parceller (over 40!) er 85% Pinot noir og 15% Chardonnay. Den gennemsnitlige alder af vinstokkene er omkring 30-35 år. Det er et kæmpe arbejde at bevare vinstokkenes gode egenskaber, hvorfor der anvendes ”selection massale” ved brug af materiale fra de ældste marker ved genplantning af stokke eller marker. Der bliver udelukkende brugt egne druer til Champagnen. Siden 2014 er alle markerne blevet dyrket økologisk, og al vin bliver dermed certificeret økologisk fra høsten i 2019. Herbicider, insekticider og andre anti-botrytis behandlinger er efterhånden ikke nødvendige mere. Geraldine og Richard ønsker at gå ud over reglerne for ”recoltants-manipulants” ved at kunne spore, hvilken parcel der bliver anvendt til hvilken cuvée, og hvem der har arbejdet i hvilke parceller. De anvender det samme hold af medarbejdere til at pleje alle markerne, og dermed kan de bedre opnå den bedste kvalitet druer til at kunne producere den bedste vin. Som de siger: ”En stor vin kan kun komme fra store druer. Vores vision om vin er simpel og enkel: Terroiret skal udtrykke sig.”

 

Vintønderne bliver produceret af eg fra Ecueil-skoverne eller andre nærliggende skove fra Champagne-Ardenne. Druerne fra hver vinmark bliver presset og vinificeret individuelt. For at bevare druemostens essentielle egenskaber bruger man ikke pumper i produktionen, men lader mosten løbe løbe frit ved hjælp af tyngdekraften. Gæringen overvåges dagligt, og temperaturen kontrolleres løbende. Vinene forbliver sur lies (på bærmen) hele efteråret for at beholde alle facetterne af dens personlighed. Vinene frigives tidligst efter minimum 30 måneders vinificering og senest efter 7 år! Og man tilstræber at afvente med frigivelse af vinene indtil mindst 3 måneder efter degorgering. Dosagen bestemmes ved adskillige smagninger med et utal af forskellige niveauer af dosage. Dette gør man for hver cuvée og hvert år. De tilstræber dermed at finde den bedste balance for at fremhæve vinens liv, energi og egenskaber.

Vine fra Lacourte-Godbillon:

Terroirs d´Ecueil: 85% Pinot noir, 15% Chardonnay. Blanding af de forskellige parceller fra Ecueil,100% vinificeret på termperaturreguleret rustfri ståltank. Dosage ca. 6 g/l

Rosé: 100% Pinot noir. 90% vinificeret på ståltank og rest på egetræsfade. Denne rest er rødvinen, man bruger til cuvéen. Minimum 4 år på bærmen (sur lies). Dosage: 6 g/l

Brut Nature: 50% Chardonnay, 50% Pinot noir. Minimum 5 år sur lies. Ingen malolaktisk gæring. Dosage: 0 g/l

Mi-pentes: 100% Pinot noir. 80% vinificeret på rustfri ståltank og rest på egetræsfade. 28 måneder sur lies. Dosage: 3 g/l

Millesime: 60% Pinot noir, 40% Chardonnay, 10% lagret på egetræsfade; parceller fra Ecueil og Les Mesneux. Minimum 5 år sur lies. Dosage: 3 g/l.

Chaillots -Hautes Vignes: 100% Chardonnay, årgangschampagne fra 2 parceller: Chaillots og Hautes Vignes, som ligger midt på en skråning. 100% lagret på egetræsfade, minimum 3 år sur lies. Dosage: 3 g/l. Få flasker!

Chaillots: 100% Pinot noir, enkeltmarksvin Chaillots plantet i 1966. Årgangschampagne, 100% lagret på egetræsfad fra Ecueil, dosage: 2 g/l. Mikro produktion.

Mont Ame-Migerats: Elegant og kompleks Champagne lavet udelukkende på pinot noir fra to parceller. 60% fra "Mont-âme" i Le Mesneux, som er en parcel plantet i 1967 på kridt og 40% af "Migerats" i Ecueil, også plantet i 1967 men på lerjord. Vinificeret og lagret på 300 liters egetræsfade. Har tilbragt 60 måneder på bærmen. Dosage 1 g/l.

lacourte 5.jpg
lacourte 4.jpg
lacourte 6.jpg
lacourte 2.jpg
bottom of page