top of page

Craft Wine & Co, Willamette Valley

Lækre, naturlige og oprigtige vine med stor kreativitet og eksperimentering
2018  ORIGIN CMV PN.jpg
Craft Wine & Co - Omero Cellars, Minimus, Origin Wine Co, Willamette Valley

Craft Wine, som ligger i Carlton, Willamette Valley lidt vest for Portland, er hjemsted for tre forskellige ”brands”: Omero Cellars, Minimus Wines og Origin Wine Co. De tre serier produceres af et lille, dedikeret team under samme tag.

For alle tre serier ligger et mål om at lave lækre, naturlige og oprigtige vine uden at skjule sig bag brug af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vinfremstillingen er forsætligt minimalistisk. Der er fokus på små parceller og minimum indgriben.  Ved hjælp af den naturlige gær, minimalt svovl, ingen klaring eller filtrering, når det er muligt, går det lille team efter at opnå det reneste udtryk for den mangfoldige region, hvor vinene hører hjemme.

Omero blev grundlagt i 2008 og udgør fundamentet for Craft Wine. Et mærke, der hylder historien om Willamette Valley-regionen og dens mangfoldighed. Omero vinene er enkle, lækre, friske og tilgængelige vine, der produceres ved hjælp af traditionelle metoder uden tilsætningsstoffer.

Minimus blev startet i 2011 som en række engangseksperimenter. Med Minimus ønsker teamet at skubbe grænserne for vinfremstilling og vindyrkning og løbende udforske mulighederne i deres mangfoldige region. Teamet eksperimenter med en række forskellige gærtyper og arbejder med så mange kloner som muligt og producerer ofte vine, der kun fremstilles i den ene årgang.

Origin Wine Co. blev oprettet i 2014 for at give teamet mulighed for at lancere helt specielle vine fra fade i kælderen, der fortjener at blive tappet som selvstændige vine frem for at blive blandet i en større produktion. Disse vine er forskellige for hvert år. Hvis teamet ikke finder en unik smag blandt cuvéerne i kælderen, som kalder på en selvstændig aftapning, vil der ikke blive produceret en Origin-serie i den pågældende årgang.

Craft Wine producerer følgende vine:

 

Omero Chardonnay Willamette Valley: Vinen gærer som enkeltpartier i en kombination af 140 liters Chablisfade, demi muids og franske barrique i ca. 10 måneder før blanding. Vinen tappes uden klaring og ufiltreret.

Omero Pinot Gris Willamette Valley: En orange version af pinot gris, idet 20% gærer på drueskindet i 2 uger, inden druerne presses og modnes på franske barrique.

Omero Pinot Noir Ribbon Ridge: Produceret på certificerede økologiske druer fra Omero marken plantet i 2009. Rækkerne er Øst-vestvendt i stedet for det mere typiske nord-sydvendte, hvilket giver en køligere mere frugtig vin med højere syre og florale aromaer.

Omero Pinot Noir Willamette Valley: 20% gæres på helklaser. Halvdelen af vinen modnes på store beholdere af enten cement, stål eller træ for at understøtte en frugtig profil, mens den resterende halvdel modner på mindre fade. Efter 11 måneder tappes vinen på flaske.

Omero Gamay Noir Willamette Valley: Jubileemarken ligger på sydvendt skråning ved den nordlige spids af Eola-bakkerne og bader sig i sollys hele dagen. Producerer noget af det bedste gamay i Willamette Valley. Kraftig kystvind køler og bevarer syren. 15% gærer spontant på helklaser, mens resten afstilkes. Efter et par ugers langsom gæring i kølige omgivelser modner vinen på barrique i 10 måneder.

Minimus Pinot White: Hvid pinot noir fra undermodne druer, der ikke er egnet til rødvin. Levende og struktureret hvidvin.

Minimus Mount Eden Chardonnay: Fra senmodnende klon, som teamet besluttede sig for at tappe som selvstændig cuvée.

Minimus Willamette Valley Dijon Free Chardonnay: Fra seks andre kloner end Dijon klonen fra 4 forskellige distrikter. Gæret og modnet i halvfyldte 140 liters barriques. Primær gæring kan tage op til 12 måneder og malolaktisk gæring afsluttes normalt først.

Minimus Mother Eola Chardonnay: Produceret med gærrester fra chardonnay indsamlet siden 2012 og opbevaret som en "starterkultur" (ligesom en surdej). Giver en meget kompleks duft og smagsprofil.

Minimus Willamette Valley Pinot Noir (Sans Soufre): Separat gærede parceller, som efterfølgende er modnet samlet på beton. Ingen svovl.

Minimus D. Helix Mondeuse-St. Laurent Johan Vineyards: St. Laurent er en klrydsning mellem pinot noir og en ukendt drue og mondeuse er i familie med syrah, og anvendes i Savoie-regionen i det sydøstlige Frankrig. Slående surhed og delikat frugt kombineres med frodige tanniner og mørke bærnoter med fin mineralitet.

Minimus Applegate Valley SM3: 100% syrah gæret på helklaser i 21 dage og derefter modnet i 15 måneder på eg. 
Minimus Blaufrankisch Johan Vineyard: Rustik, saltet og krydret. Med violette, morbærnoter og en forfriskende, saftig surhed.

Minimus Jubilee Vineyard Eola-Amity Hills Gamay Noir: Jubileemarken ligger på sydvendt skråning ved den nordlige spids af Eola-bakkerne og bader sig i sollys fra solopgang til solnedgang. Gæring på beton i 30 dage og modner i franske fade i 10 måneder

Minimus Rockwell American Red Wine: Her leges med alt hvad teamet har i kælderen for at skabe en sjov rødvin, der kan drikkes når som helst på året. Ofte en blanding af op til ti meget forskelligartede druer i Oregon og Willamette Valley.

Minimus Applegate Valley SM Black Locust: 100% syrah gæret på helklaser i Acacietræ barrique
Minimus Johan Vineyards Pinot Noir
: Enkeltmarkscuvée 

Minimus Belmont Vineyard Phantom Limb 
Minimus Willamette Valley Dijon Free Pinot Noir
: Et blend af 4-5 forskellige pinot noir kloner og uden brug af Dijon klonen
Minimus 1968 Pinot Noir: Fra stokke plantet i 1968. Elegant og struktureret.
Minimus 1984 Chardonnay: Fra stokke plantet i 1984 

Origin Wine Co. Johan Vineyard Pinot Noir: Enkeltmarkscuvée fra den køligste mark i dalen 

Origin Wine Co Stein Vineyard: Højt syreindhold og elegant struktur. De gamle vinstokke på Stein Vineyard dør af phylloxera, og druerne uden skygge for solen, hvilket får vinen til at smage af honning, lanolin og hø. Modnet i Chablis fade.
Origin Wine Co. Gamay-Pinot Noir: Co-fermentering af Gamay Noir & Pinot Noir giver en vin med struktur og elegance. Vinen er et resultat af teamets fortsatte ambition om at undersøge det uudnyttede potentiale ved blandinger og co-fermenteringer i Willamette Valley.

Origin Wine Co. Cabernet-Franc: Ren cabernet franc fra Eola Springs marken i Eola-Amity Hills. Fermenteret i åbne fade uden helklaser. Derefter modnet i neutral eg i 15 måneder.

Origin Wine Co. Meredith M. Vineyard Pinot Noir 
Origin Wine Co. Nysa Vineyard Pinot Noir: Nysa Vineyards ligger i Dundee Hills. 75% gæret på helklase og modnet 15 måneder i 33% ny eg. Først frigivet efter to år i flaske.
Origin Wine Co. Eola-Amity Hills Gouges: Hvidskinnet version af pinot noir opkaldt efter Henri Gouges, der opdagede klonen i 1930'erne

IMG-9922.JPG
IMG-9990.jpg
IMG-9923.jpg
IMG-0015.jpg
IMG-1143.JPG
IMG-9819.jpg
IMG-9820.jpg
bottom of page