© 2019 by CATCHING WINES

Domaine Joseph Colin

Efternavnet forpligter... Måske en af de mest lovende nye producenter af hvid Bourgogne
Domaine Joseph Colin - Joseph Colin, Saint-Aubin

Joseph er søn af Marc Colin og lillebror til Pierre-Yves Colin-Morey, begge ypperlige producenter af hvid bourgogne fra især Saint-Aubin og Chassagne-Montrachet. Joseph har arbejdet sammen med sin far og storebror siden 1993 på domaine Marc Colin, indtil Pierre-Yves gik solo i 2003. Herefter overtog Joseph domænet sammen med sine to yngre søskende Damien og Caroline.

I 2016 fulgte Joseph i sin bros fodspor og startede sit eget domæne med ca. 6 hektar vinstokke fra det oprindelige familiedomæne. Med sig har Joseph fået nogle af de fineste parceller. Hovedparten centrerer sig om de fineste cru’er i St. Aubin samt Chassagne-Montrachet, men Joseph råder også over parceller i Puligny-Montrachet og Chevalier-Montrachet.

Vinifikationen er traditionel og naturlig, og der bruges kun i begrænset omfang nye fade - ca. 25 procent.

Vinene er intet mindre end fremragende. De kombinerer intensitet og koncentration med elegance og lethed, og man fornemmer tydeligt den aromatiske kompleksitet, der er en signatur for Colin familien. Samtidig lægger Joseph stor vægt på at lade det specifikke terroir komme til udtryk i hver enkelt vin.

Domænet producerer følgende vine:

Rød

Bourgogne Pinot Noir : Fra parcel i Chassagne-Montrachet. 40 år gamle stokke i 250 meters højde

Chassagne-Montrachet: Fra to parceller (les Pierres og le Poirrer du Clos), 30+ år gamle stokke

Hvid

Bourgogne La Combe: Fra en parcel lige under Puligny.

Saint-Aubin "Compendium": Fra syv parceller som vinificeres separat inden de blandes. 20+ år gamle stokke i ler og kalksten. 350-400 meters højde.

Saint-Aubin 1er Cru Clos du Meix: Køligt terroir plantet med en tidligt modnende Chardonnay klon.

Saint-Aubin 1er Cru Sur le Sentier du Clou: 70+ år gamle stokke, stejl parcel i 350 meters højde.

Saint-Aubin 1er Cru Les Frionnes: Fra lange rækker, der modnes sent i bunden og er meget solrige i toppen.

Saint-Aubin 1er Cru Sous Roche Dumay: Unge stokke på en meget solrig parcel.

Saint-Aubin 1er Cru La Chatenière: 45 år gamle vinstokke, stejl skråning, rødt ler med kalk.

Saint-Aubin 1er Cru Les Combes: 25+ år gamle stokke, lige under 1er Cru Charmois, østvendt og meget kølig parcel.

Chassagne-Montrachet: Fra tre parceller rundt om Criots Bâtard-Montrachet, 70+ år gamle stokke i ler og kalksten.

Chassagne-Montrachet 1er Cru les Chenevottes: 50+ år gamle stokke, rød ler med kalksten i 250 meters højde.

Chassagne-Montrachet 1er Cru les Caillerets: 65+ år gamle stokke, fra toppen af skråningen, meget stenet.

Chassagne-Montrachet 1er Cru Vide Bourse: 60+ år gamle stokke lige neden for Bâtard-Montrachet i ler og kalksten.

Puligny-Montrachet 1er Cru Le Trezin: 60+ år gamle stokke, 500 meters højde, det højeste i Puligny, blæsende og kølig parcel, hvid ler og kalksten.

Puligny-Montrachet 1er Cru La Garenne: 30-90 år gamle stokke i ler og kalksten øverst på marken.

Bâtard-Montrachet Grand Cru: Fra den nederste del af marken i ler og kalksten. Der bruges 15-20 pct. nye fade.

Chevalier-Montrachet Grand Cru: Fra skråningen. Der anvendes 15-20 pct. nye fade.